Praktiske oplysninger

Aflevering af børn

For at få den sikreste og letteste trafik om morgen er det en god ide, at sætte børnene af på Kærlundsvej og lade dem gå ned til skolen – se nedenstående billede. klv Hvis det er nødvendigt at køre ned til skolen, kan børnene sættes af  ud for skolen – man følger derefter rundkørslen, således trafikken hurtigt afvikles – se nedenstående billede. gkv Man må ikke parkere (hverken kort eller lang tid) på afsætningsstedet før rundkørslen. Vær endvidere venlig at følge og respektere skolepatruljens anvisninger.

Antimobbepolitik

Se vores plan her Antimobbepolitik

Boden

Boden ligger i hjemkundskab – der er en disk, hvor man kan handle. I boden udleveres mælk bestilt på skolemælk.com

Bodens udvalg er
Capri Sonne, Appelsin 5 kr.
Vand 5 kr.
Nøddemix 12 kr.
Müslibar 6 kr.
Yoggi, Vanille 10 kr.
Frugtkiks 5 kr.
Ice-tea 10 kr

Specielt om fredagen – Kinder MælkeSnitte 6 kr.

Bærbar PC

Vi forventer, at elever fra 7. årgang medbringer en bærbar computer i skole hver dag. Vi anbefaler Windows styresystem.

Cykelparkering

Der er etableret cykelparkering, og vi forventer, at cyklerne stilles på denne plads – og i cykelstativerne.

Dimission

Vi holder dimission om onsdagen i den sidste uge før sommerferien starter. Dimissionen holdes i skolens hal. Hver årgang har sin egen dimission, som bindes sammen af en buffet, som man kan tilmelde sig. Tilmelder man sig buffet’en koster det ca. 100 kr. pr. kuvert.

Feriekalender 23-24

Glemte sager

Glemte sager såsom tasker og idrætstøj opbevares hos rengøringspersonalet. 2 gange om året stilles uafhentet “glemte sager” frem. De ting som ikke afhentes destrueres.

Grøn Skole

Skipper Clement Skolen er Grøn Skole.

Skipper Clements Skolens vision, som Grøn Skole, er at inspirere vores elever og samfund til at arbejde hen imod at blive mere bæredygtig.

Det vil vi gøre ved at stræbe efter at reducere vores påvirkning af miljøet og blive så CO2-neutrale som muligt. Det betyder, at vi bruger mindre energi og vand samt minimerer affald ved at reducere og genbruge.

Vi sigter mod at nære og øge elevernes glæde ved naturens vidundere, så de lærer at respektere og tage ansvar for vores miljø.

IT på skolen

På denne vejledning kan man se, hvordan IT fungerer på skolen – se her

In english

 

Idrætsarrangementer

Skolen afholder/deltager følgende idrætsarrangementer

  • Idrætsdag i ugen inden sommerferien
  • Motionsdag i september måned
  • International atleticday i maj måned
  • Skole-OL
  • Ekstrabladet skolefodboldturnering

Samt andre turneringer, der tilbydes i årets løb.

Optagelse på skolens venteliste

Udfyld blanketten på dette link – indmeldelsesblanket – og man kommer på skolens venteliste. Det er lettest at komme ind på skolen i disse klassetrin 0. årgang Her optager vi 60 elever fordelt i 2 0. klasser og en international klasse s1 7. årgang Her optager vi hvert år 32 nye elever, da vi starter en ny klasse på 24 elever og udvider elevantallet til 24 i de 2 eksisterende klasser. De nye og gamle elever blandes i 3 nye klasser. 10. årgang Her opretter vi hvert år 3 nye klasser.

Karakter/bedømmelse

Eleverne får bedømmelse 2 gange om året. 4.- 8. årgang lige før jul og lige før sommerferien. 9. og 10. årgang op til 1. december og 1. maj

Konfirmation

Skipper Clement Skolen samarbejder med 2 kirker om konfirmation:

  • Ansgarkirken
  • Vor Frelser Kirke

Klasserne er fordelt på følgende måde:

  • 7.a og 7.c tilbydes konfirmationsforberedelse og konfirmation i Vor Frelser kirke
  • 7.b tilbydes konfirmationsforberedelse og konfirmation i Ansgarkirken
  • Stage 8 tilbydes konfirmationsforberedelse og konfirmation i Vor Frelser Kirke

Konfirmationsforberedelsen er placeret på en fast ugedag i første og anden lektion plus et par heldagsarrangementer.

Skolens elever kan ligeledes blive konfirmeret i det sogn, hvor de bor, hvis familien ønsker dette.
Eleverne kan dertil gå til konfirmationsforberedelse i sognet, hvis ikke det går ud over lektionerne på skolen. Er dette tilfældet, kan de pågældende elever gå til konfirmationsforberedelse med klassen, men konfirmeres i egen kirke.

Eleverne konfirmeres anden søndag i maj (eller lørdag hvis kirken tilbyder det).
Skolens officielle Blå Mandag er altid dagen efter 2. søndag i maj.

Lejrskole

Der er lejrskoler på 6., 8. og 10. årgang. På 6. årgang er den indenlands, mens 8. og 10. årgangs lejrskolen oftest går til udlandet.

Mødetider/ringetider

Skolens mødetider er følgende:

1: lektion:  8.10-8.55

2: lektion: 8.55-9.40

Pause

3: lektion: 9.55-10.40

4: lektion: 10.40-11.25

Middagspause 11.25-12.10

5: lektion: 12.10-12.55

6: lektion: 12.55-13.40

Pause

7: lektion: 13.45-14.30

8: lektion: 14.30-15.15

Niveaudeling

På 8. – 10. årgang dele vi eleverne efter niveau i fagene matematik, engelsk og tysk. På hver årgang er der 4 hold i hvert fag.

Praktikanter

Skolen har hvert år praktikanter fra UCN Aalborg Se uddannelsesplanen for Skipper Clement Skolen

SFO - velkomstfolder
Skolens band

Skipperbandet er et rytmisk band for piger og drenge fra ca 6. klasse/stage 7 og op til 10. klasse/stage 11. For at være med skal man kunne spille på et instrument og man skal derudover deltage i et lille møde inden opstart.

Vi øver en gang om ugen i skolens musiklokale.

Bandet har dertil flere opgaver i løbet af året, hvor vi leverer musik til årets musical samt spiller til:

  • forårskoncert
  • 4. maj arrangementet
  • fester
  • dimission.

Det er gratis at spille i bandet, men der er mødepligt!

Det er lærerigt samtidig med at deltagelsen i bandet giver mange gode oplevelser igennem musikken – både ved at spille, men også sammenholdet med de andre i bandet.

Tilmelding sker ved at sende en mail/sms til bandlederen Dennis O Nielsen. [email protected]/21481803

Skolefest

Der holdes en skolefest om året for 0. – 7.  årgang. Den finder sted i forbindelse med emneuge og afholdes torsdag aften. Som regel den sidste torsdag inden påskeferien.

Skolesamling

En gang om måneden er skolesamling for eleverne fra 0. – 6. årgang

Skolens kor

Vi har 3 kor i forskellige aldersgrupper på skolen. Det er

  • LillekorLillekor er for sangglade piger og drenge i 1.-3. klasse og stage 2-4.Vi øver en gang om ugen i det øverste musiklokale og synger mange sange – mest på dansk.Det er gratis at synge i koret, men der er mødepligt!I løbet af året synger vi til flere af skolens arrangementer, bl.a. Åbent hus, Lucia og Forårskoncert.Tilmelding sker ved at sende en mail til korleder, Tanya Hestbech (TH).
  • SkipperkoretSkipperkor er for sangglade piger og drenge i 4.-6. klasse og stage 5-7.Vi øver en gang om ugen i det øverste musiklokale og synger mange sange – både udenlandske og danske.Det er gratis at synge i koret, men der er mødepligt!I løbet af året synger vi til flere af skolens arrangementer, bl.a. Åbent hus, Lucia og Forårskoncert. Vi deltager også i koncerter ude af huset, f.eks. i Musikkens hus og i en kordag sammen med flere kor fra andre skoler.Tilmelding sker ved at sende en mail til korleder, Tanya Hestbech (TH).
  • ClementinesClementines er for dygtige og sangglade piger og drenge i 7.-10. klasse og stage 8-11.Vi øver en gang om ugen i det øverste musiklokale, og vi synger både udenlandske og danske sange.I løbet af året synger vi til flere af skolens arrangementer, bl.a. Åbent hus og Lucia på skolen og ude i byen. Vi deltager ligeledes i skolens 4. maj arrangement, Forårskoncert og Dimission. Til mange af årets arrangementer, bliver vi akkompagneret af skolens rytmiske band.Det er gratis at synge i koret, men der er stemmeprøve* og mødepligt.Tilmelding sker ved at sende en mail til korleder, Tanya Hestbech (TH). *Stemmeprøve: Der er en mindre stemmeprøve forud for optagelsen, hvor man, ved at synge et vers og omkvæd af en selvvalgt sang, viser, at man kan synge rent. Der lyttes ligeledes på stemmens omfang i forhold til, i hvilken stemmegruppe man skal placeres.

 

Skoletandpleje
Børn fra Skipper Clement Skolen går til skoletandlæge hos Gl. Hasseris Skole
Sorg og krise

Skole har et sorg/krise beredskab klar, som træder hurtigt i kraft ved dødsfald og andre kriser.

Sundhedsplejen

Skolen er tilknyttet den kommunale sundhedspleje. Skolens sundhedsplejerske er Pernille Madsen, som har følgende kontaktoplysninger:  [email protected]   22 57 68 36.

Pernille Madsen træffes som hovedregel på Skipper Clement Skole mandag til torsdag. Derudover efter aftale.

Læs mere om skolesundhedsplejens tilbud på sundhedsplejen i Aalborg Kommune

Udskolingsundersøgelsen består af en samtale om almen trivsel og sundhed, højde- og vægtmåling, høreprøve og synsprøve ved behov.

Talentudvikling

Skolen deltager i et samarbejde med Katedralskolen, hvor eleverne kan tilmelde sig og deltage i forskellige faglige workshops. På 10. årgang har skolen et samarbejde i fysik med Aalborg Studenterkursus

Terminsprøve

Vi afholder hvert år 1 terminsprøve for 9. og 10. årgang. Her prøves eleverne i de fag, som de senere skal til afgangsprøve i.

Årsprøve for 8. årgang

I slutningen af maj afholdes årsprøver for 8. årgang. De har 2 skriftlige prøver – dansk og matematik – og en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve skifter fra år til år.

Har du spørgsmål til indmeldelse af dit barn, så hjælper vi gerne – giv os et kald på tlf. 98 12 11 88.
Er du derimod besluttet og klar til at indmelde dit barn i enten den danske eller internationale afdeling i Skipper Clement Skolen, så tryk på den nedenstående knap, som matcher dit ønske for indmeldelse...

Dansk afd. >   International afd. >